Hos Idé Bureauet er vores vigtigste opgave at binde din online og offline markedsføring sammen, så der er en tydelig rød tråd og maksimal synergi.
Vi leverer de bedste løsninger til din B2B-markedsføring, enten som enkeltopgaver eller som totalløsningen, hvor alle relevante medier er taget i brug.

 

Kreative koncepter

Når dit budskab skal brænde igennem hos din målgruppe er det vigtigt at have et stærkt koncept, som både overbeviser og inspirerer. Hos Idé Bureauet har vi mange års erfaring i udtænkning, design og eksekvering af kampagner og koncepter, som skal røre modtageren og skabe respons. Vi sørger for, at alle relevante medier er indtænkt, og at dit budget udnyttes bedst muligt. Vi har bl.a. stået bag koncepter og kampagner inden for den industrielle branche, blomsterbranchen og det offentlige. Skal vi også stå bag din næste kampagne?


 

Logodesign

Design af logo og varemærker er et af vores specialer. Fra det enkle logo for den lokale forretning til varemærker for produkter og ydelser, der skal markedsføres globalt. Et professionelt logo og brevlinje er en vigtig del af det visuelle udtryk, som fortæller dine kunder og samarbejdspartnere om firmaets værdier og ambitioner. Et logo skal skabe opmærksomhed, troværdighed og genkendelse, og skal være designet så det fremstår tidløst i mange år. Vi designer logos, som er tænkt ind i brugen på både online og offline medier. Vi udarbejder gerne designguides for konsekvent firmaprofilering, som sikrer den optimale udnyttelse af firmaets designelementer.

 

Profilbrochurer – overskud til fordybelse

Den første firmapræsentation foregår ofte via websitet, med de krav, der her stilles til forenkling og korte formuleringer. Vil du signalere overskud og give dine kunder mulighed for i ro og mag at sætte sig dybere ind i virksomhedens målsætning, kultur, historie m.m. er det en god idé også at kunne levere en flot præsentation på tryk. Idé Bureauet leverer de skarpe tekster og det grafiske design, som sætter tryk på din firmaprofil. 


 

Salgsbrochurer med overblik

Som specialbureau for B2B markedsføring har vi en forkærlighed for at systematisere og præsentere industrielle produkter på en spændende og let forståelig måde for et globalt marked. Salgsbrochurer kan leveres både i trykt version eller i digitalt format til brug på dit website. I digitalt format er der mange forskellige muligheder for at integrere fx filmklip og links i din brochure, og dermed skabe en helt ny læseroplevelse. 
 


 

Sociale medier

Er din virksomhed repræsenteret på LinkedIn, Facebook, Twitter o.s.v.? Det kan give styrkede relationer og synlighed, men det er vigtigt først at have en plan for tilstedeværelsen, og de ressourcer I ønsker at bruge der. På de sociale medier skal du være tilstede, og engagere dine brugere og potentielle kunder ved at kommunikere med dem, lave konkurrencer eller andet. Når du engagerer dine brugere, skaber du relationer, og relationer er det, det drejer sig om på et socialt medie. Tilstedeværelsen resulterer sjældent i direkte salg af produkter eller ydelser, men kan derimod være et stærkt værktøj til fx branding og produktlanceringer. Vi har erfaring med profilering på sociale medier, og rådgiver gerne om mulighederne for din virksomhed. Med de sociale medier indtænkt som en del af virksomhedens onlineprofil kan din virksomhed blive meget synlig på nettet. Idé Bureauet kan hjælpe med at udarbejde en samlet plan, så virksomhedens website og de sociale medier spiller bedst muligt sammen. 


 

Professionelt og individuelt webdesign

“RESPONS” er kodeordet, når vi udarbejder B2B website-løsninger. En hjemmeside skal tiltrække nye kunder og give et skarpt billede af din virksomhed. Med brugervenlighed, inspiration og ledetråde gør vi det let for dine kunder at overskue og reagere på indholdet. Webdesign kan laves billigt – men også for billigt. Vi skaber ikke dit nye website ud fra en foruddefineret standardskabelon, men sørger for, at det er udarbejdet med fokus på din målgruppe og dine behov. Sådan får du det bedste resultat, og skiller dig ud fra konkurrenterne på markedet. Vi starter altid med at udarbejde en kravspecifikation og et prisoverslag, som matcher dit behov og budget, uanset størrelse. Vores mange års erfaring med effektiv markedsføring sikrer, at dit website bliver et værdifuldt salgsværktøj og en god oplevelse for den besøgende.

 

Synlighed på nettet

Uden søgeordsoptimering - ingen kunder på dit website. Ved at optimere dit website får du del i den massive trafik, som Google hver dag generer - uden at skulle betale for Google Adwords. Der findes mange, som lover guld og grønne skove via SEO. Så lad os starte med at fastslå: Man kan ALDRIG garantere en placering i top 3 på Google. Vi samarbejder kun med dygtige og seriøse specialister, som giver dig en realistisk vurdering af dine muligheder, så din placering på Google bliver stærkest mulig, evt. i kombinationen med Google AdWords. Google AdWords er et godt værktøj til at øge antallet af besøgende på dit website. Du betaler kun, når en potentiel kunde klikker på din annonce og besøger din hjemmeside. Du fastlægger selv et dagligt budget, og ved således altid, hvor mange annoncekroner du bruger. 


 

Smartphone/tablets – ikke til at komme uden om!

Anvendelsen af smartphones og tablets til at agere på nettet stiger eksplosivt i disse år. Det er derfor efterhånden et “must” at dit website kan fungere på disse medier. Vi udarbejder en tilpasset version af dit website, som vises, når dit website besøges via smartphone eller tablet. På den måde går ingen kunder forgæves. 


 

Nyhedsbreve – styrk kunderelationerne

Med et professionelt nyhedsbrev kan du nemt og struktureret informere dine kunder om interessante emner og tilbud, og dermed skabe styrkede relationer og øget salg. Vi designer en skabelon, som underbygger din grafiske profil, og som er let at administrere og opdatere. Vi står også gerne for løbende udarbejdelse af dynamisk og personligt indhold, som skaber interesse og respons.

 

Annoncer

“Laver I også annoncer?” lød det for nyligt fra en af vores kunder. “Det har I da ikke fortalt!” Jo det gør vi - og vi er faktisk ret gode til det!
Lad os planlægge din næste annoncekampagne, hvad enten den skal afvikles online eller offline, eller måske en kombination for størst effekt og respons. 


 

Udstillinger og events

Med få midler kan en grå og kedelig udstillingsstand ændres til en spændende oplevelse. Byd dine gæster velkommen på en flot og sælgende stand næste gang du udstiller. Ring og hør hvordan!

 

Direct mails - kommunikér direkte med din målgruppe

I dag foregår den meste kommunikation via e-mail. Hvis du vil ud af den overfyldte ind-bakke og lande direkte på målgruppens skrivebord kan en kreativ direct mail via “snail-mail” være med til at skabe opmærksomhed og interesse for dit budskab. Direct mail er et medie, der gør det muligt at kommunikere direkte med din målgruppe med et personligt, målrettet og relevant budskab - og en mulighed for at skabe en positiv overraskelse hos modtageren.
 
 


 

Reklamespots og film

Levende billeder er et stærkt medie til at fange og fastholde seeren, eller til at forklare en kompliceret proces eller produkt. Filmklip på dit website er desuden med til at øge synligheden i søgemaskinerne og fastholde den besøgende i længere tid. I samarbejde med nogle af de bedste filmproduktionsselskaber tilbyder vi at udarbejde reklamespots til TV koordineret med andre kampagneaktiviteter

berit

Kontakt
Berit Rask Vandsø
Tlf 66 11 08 48
Berit@idebureauet.dk